Kulturnat i Haslev den 27. september 2024.

Med kulturnatten sætter vi fokus på alle de gode oplevelser og kulturelle attraktioner som Haslev har at byde på. Kulturnatten indtager byen med events i byrummet og på udvalgte lokationer. Men vigtigst af alt, er at der er noget for alle! 

 

Haslev Kulturgruppe arrangerer Kulturnatten i Haslev i samarbejde med en masse forskellige aktører i byen. Kulturnatten er støttet af Faxe Kommune.

Vi er stolte af at kunne præsentere et bredt og spændende program for hele familien fredag den 27. september 2024. Der bliver liv i byen og masser af kulturelle tilbud. Vi kan i år præsentere et familieløb med ruter på 1,6 km og 3,6 km. Kirken og Biblioteket står klar med flotte programmer for aftenen. Det gamle apotek i jernbanegade er åbent og der findes spændende oplevelser. Eller man kan få en pony ridetur i Lunden, eller nyde en tur rundt i byen med det lille tog. Beskyttelserummet ved p-pladsen ved biblioteket vil være åbent. Og selvfølgelig leverer B&W underholdning hele aftenen. Butikker og restauranter holder åbent med gode tilbud for hele familien. Programmet er under udarbejdelse.

Har du/I/jeres klub/forening/arbejdsplads lyst til at være med til at gøre kulturnatten ekstra festlig i år, ved fx. at arrangere en oplevelse eller en event sammen med jeres medlemmer, eller åbne jeres lokaler for en rundvisning, så vil vi meget gerne hjælpe jer med at koordinere og planlægge.

Send en mail til: kulturgruppehaslev@gmail.com – så hører du fra os.  

 

Sponsorer 2024

FAXE KOMMUNE